Hydraulico er en global leverandør af hydrauliske presser og procesudstyr inden for metalformning. Vi udvikler, sælger, installerer og servicerer procesudstyr, der ofte er nøgleprocessen i vores kunders produktion. Vi har en førende position på markedet, og vores presser og presselinjer er specielt tilpasset til hver kunde, hvilket understøttes af et meget stærkt netværk af internationale leverandører og samarbejdspartnere.
Vi har en ledig læreplads.
Er du et engageret, ungt menneske, som er klar til en afvekslende hverdag, hvor du kan tilegne dig stærke og efterspurgte kompetencer?
- Du skal være villig til at tage imod en masse læring og ikke være bange for at tage fat og få ansvar. Du skal være omhyggelig samt have et ønske om at levere gode resultater.
- Du vil få dygtige kollegaer, som står klar til at hjælpe dig i din uddannelse.
- Du vil komme til at arbejde meget bredt med bl.a. fremstilling af specialkomponenter til nye anlæg, men også komponenter til prototyper og serviceopgaver.
Vores maskinpark indeholder både CNC og manuelle maskiner bl.a. to 3-askede CNC-bearbejdningscentre med Heidenhain TNC620 styring samt SolidCAM, og en 3-akset CNC-drejebænk XZ+C-akse med stanglader, pinol og Fanuc-styring.
Arbejdsopgaverne vil følge forventede læringsmål men hovedsageligt bestå af:
- CNC-drejning og fræsning med SolidCAM og/eller iso-programmering
- Fremstilling af hjælpeværktøjer til vores produktion
- Forskelligartede opgaver, både enkeltstyks- og serieproduktion
Vi forventer, at du er i gang med eller har afsluttet grundforløbet som industritekniker. Derudover vægter vi følgende højt:
- Faglig dygtig
- Selvstændig og mødestabil
- Kvalitets- og ansvarsbevidst
- Samarbejdsvillig og engageret
- Struktureret og pligtopfyldende
Vi tilbyder en spændende læreplads i en innovativ virksomhed med mulighed for personlig og faglig udvikling, samt et godt, uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
Løn i henhold til overenskomst og tiltrædelse snarest muligt.