Leder af indkøb og logistik
Med reference til CTO i Hydraulico vil du være centrum for indkøbs- og logistikaktiviteter omkring projekter, fremstilling og montage. Stillingen som leder for indkøb og logistik er en nøglestilling i Hydraulico. Du bliver ansvarlig for 2 medarbejdere, samt et årligt budget på 40+ MDKK. Du vil gøre forskellen og være i den position, der kan bidrage til den højeste indflydelse på Hydraulicos økonomiske resultat.
Teknisk profil med erfaring fra lignende virksomheder
Vores dygtige, vellidte leder af indkøb og logistik nærmer sig den pensionsmodne alder, og derfor søger vi allerede nu en efterfølger. Vi ønsker os en dygtig og resultatorienteret profil, der kan jonglere med en lang række aktiviteter og opgaver, og stadig være i stand til at bevare det kølige overblik. Du har en solid teknisk baggrund, fx som ingeniør, og gennem din karriere har du opbygget et grundigt kendskab til, hvordan en international indkøbs- og logistikvirksomhed fungerer. Stillingen kræver gode kommunikationsevner og en yderst struktureret tilgang, samt en person, der samtidig kan håndtere det daglige behov i produktionen og forhandle vilkår og konkurrencedygtige priser samt kvalitetssikre leverancer.
Du trives med at søge muligheder og sætter høje mål, og du vil være i front, når der skal søges nye samarbejdspartnere og leverandører.
Du behersker engelsk, og det er en fordel, hvis du også behersker et andet sprog, gerne tysk.
Da Hydraulico’s leverandører er placeret i både ind- og udland, skal du være forberedt på at rejse 5-20 dage om året.
Stillingen
Du vil i stillingen som leder af indkøb og logistik blive ansvarlig for to medarbejdere. En lagermedarbejder der hjælper dig med at varemodtage, lagerføre og håndtere mindre forsendelser, samt vores nuværende leder af indkøb og logistik, der på sigt forventes at gå ned i tid. Stillingen bærer præg af, at vi er en lille virksomhed, hvor hver medarbejde har flere ansvarsområder. Det gælder sig også for stillingen som leder af indkøb og logistik, hvor du ud over at skulle lede de to afdelinger også er den udførende i nedenstående, men ikke udtømmende liste af ansvarsopgaver.
Ansvarsopgaver
- Foretage og udarbejde indkøbsordrer til projekter/ordrer samt driftsmidler til produktionen.
- Kontraktudfærdigelse og- forhandling med underleverandører på delmaskiner til projekter, og sikre fuldstændigheden af leverancer i henhold til kontrakter.
- Styre hele processen i planlægningen af råvareindkøb, disponering, forsyningskædeaktiviteter og lagerkontrol til alle indkøbsbehov.
- Opfølgning på leveringsoverholdelse og evaluere kvalitet/performance af leverandører.
- Udføre og assistere ved forsendelse af gods, herunder udfærdigelse af toldpapirer.
- Indgå transportaftaler med speditører.
- Vedligeholdelse af styklister, varenumre og anden stamdata.
- Varemodtagelse, indgangskontrol og lagerstyring.
- Korrespondance med danske og udenlandske leverandører på dansk og engelsk.
Jobkvalifikationer og nødvendige færdigheder
- Kunne jonglere med mange opgaver samtidigt og arbejde med en velstruktureret tilgang.
- Udvise købmandskab ved indkøb af materialer til produktionen
- Teamplayer, der naturligt opsøger viden hos kollegaer og specialister.
- Velfunderet i ERP-systemer, gerne Visma.
- Minimum 5-7 års erfaring med projektindkøbsledelse indenfor stålindustrien.
- Gennemgående kendskab til generering af indkøbskontrakter.
- Stærke forhandlingsevner samt et godt overblik over omkostningsudvikling og målprissætning.
- Erfaring med logistik til lands, til vands og i luften.
- God og sund dømmekraft.
- Løsningsorienteret.
- Evner at kommunikere professionelt og tværkulturelt (både mundtligt og skriftligt).
- Gode færdigheder i Microsoft Office-programmer (excel, word, power point og outlook).
- Remburskendskab vil være en fordel, men er ikke et krav.
Yderligere Information
Løn – efter kvalifikationer
Startdato – hurtigst muligt
Arbejdssted – Hydraulico, Odder, Østjylland
Rejser – op til 20 dage om året
Kontakt Brian Svenningsen på +45 2929 2615 for mere information eller send os din motiverede ansøgning og CV på info@hydraulico.com snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.